Hvis du gerne vil have en oplevelse ud over det sædvanlige, kan det være en god idé at holde øje med de særlige begivenheder og arrangementer, der kommer i din lokale biograf.

Dog skal det siges, at det som regel kun plejer at være de lidt større biografer, der har det med at stable disse begivenheder på benene. Så det kan være, du skal til nabobyen for at finde en biograf, der gør sig i disse arrangementer.

Mange livearrangementer

Selvom der kommer meget filmkunst på det store lærred, er der også mange biografer, der kaster sig over en masse andre events for at skille sig lidt ud og tilbyde noget anderledes.

Sportskampe er blandt andet nogle af de livearrangementer, der hitter i biografer landet over. Det kan bl.a. være store fodboldkampe som finalen i Champions League eller VM til de store kampe i NFL, når der dystes om, hvem der skal vinde Super Bowl. Det er ikke ligefrem begivenheder, der egner sig til at blive en del af en kunst portal, men det er noget, der har det med at lokke mange gæster i biografen.

Musicals og opera

Der er også flere og flere biografer, der er begyndt at vise opera og musicals. Nogle af de store kæder har endda gjort det til en tilbagevendende ting som eks. OperaBio i Nordisk Film Biograferne. Her er der hver måned mulighed for at komme ind at se opera i biografen.

Er du vild med de store musicals, eller er du meget glad for opera, er det jo oplagt at udnytte muligheden for at komme ind at se disse særlige stykker på det helt store lærred. Det er altså noget andet end at se det hjemme på fjernsynet.

Filmmaraton med vennerne

Ved særlige lejligheder kan det også være muligt at komme i biografen til et decideret maraton, hvor der bliver vist flere film efter hinanden. Det kan eks. være under Halloween, hvor der i nogle biografer bliver arrangeret gyser maraton med gamle horror klassikere. Så bliver der vist 3-4 film lige efter hinanden.

Det kan også være som opsummering og forberedelse til nye film. Da den sidste film i trilogien Hobbitten kom ud, var der flere biografer, der viste de to forrige film som optakt til den tredje, så du kunne se alle tre film lige efter hinanden.

Gamle klassikere på det store lærred

Sidst, men ikke mindst, er der også biografer, der har det med at vise gamle klassikere på det store lærred. Det kan bl.a. være ved at vise gamle James Bond film eller at vise Harry Potter igen. Det kan også være ved at sende Morten Korch film, som det blev gjort tilbage i de glade 50’ere og 60’ere.

Der er altså mange gode muligheder for at komme i biografen til mange andre typer events end bare lige de nyeste film. Selvfølgelig er det også fedt at se nye udgivelser, men der er altså også noget særligt over de specielle events i biografen.

Hold altid øje med biografens særlige begivenheder
Hold altid øje med biografens særlige begivenheder
dabuf Artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.