Skulle du være i nærheden af Birkerød, og har du lyst til en sjov aften ude, kan du med fordel vælge at tage en tur i Birkerød Bio. Her er du garanteret en god aften, og med det gode udvalg af film på plakaten, er der altid en film for enhver smag.
Her kan du finde alt fra animationsfilm til actionfilm, thrillere og romantiske komedier samt alt det indimellem. Derfor er det også det perfekte sted at tage hen med vennerne, din partner, din familie eller hvem du nu ellers ynder at gå i biffen med. Der er altid en god film i Birkerød Bio.
Oplev opera på det store lærred
Noget af det unikke ved Birkerød Bio er også, at du har mulighed for at opleve opera på det store lærred. Det bliver live-streamet direkte fra de store operahuse rundt omkring i verden, herunder især fra Royal Opera House i London.
Så hvis du er glad for at se opera, men du ikke har mulighed for at tage til London hver gang og se den rigtige forestilling, kan du altså tage en tur i Birkerød Bio og se operaen med de samme operasangere, da det hele bliver sendt direkte.
Så stor er Birkerød Bio
Birkerød Bio er på ingen måde verdens største biograf, men det gør den ikke mindre hyggelig. For det er virkelig en hyggelig biograf, hvor du kan få mange timer til at gå uden problemer. Biografen består af to sale, og på trods af det formår de stadig at sende en lang række film hver dag.
I sal 1 er der plads til hele 214 personer, og salen blev i 2013 endda udstyret med endnu lækrere sæder, så du ikke skal være bekymret for komforten, når du tager i Birkerød Bio. Den mere intime sal 2 byder på 65 pladser, hvor du også er garanteret en rigtig god filmoplevelse.
Om Birkerød Bio
Birkerød Bio er, selvom det ikke er en af verdens største biografer, trods alt en biograf med mange år på bagen. Den så for første gang lyset tilbage i 1922, hvilket snart giver den 100-års jubilæum. Det er der ikke mange biografer, der kan bryste sig af.
I dag består biografen, foruden de to sale, af en slikbutik og en hyggelig café, hvor det er muligt at få sig en kop kaffe eller lidt sødt at spise før filmen. Så der er virkelig plads til at komme ned i gear, få lidt til den søde tand og nyde en rigtig god film i Birkerød Bio.
Bestil din billet direkte på nettet
Hvis du gerne vil en tur i Birkerød Bio, kan du med fordel klikke dig en tur ind på deres hjemmeside, hvor du for det første kan se deres program for de næste mange dage. Derudover har du også mulighed at reservere eller bestille dine billetter direkte på deres website.
En almindelig billet koster 85 kroner i Birkerød Bio, hvilket placerer biografen lidt under gennemsnittet for mange andre og større biografer i landet. Børnebilletter koster 70 kroner. Der kan dog være gebyr på film, der betragtes som helaftensfilm.
Du har også mulighed for at købe et rabatkort til biografen, hvor du kan få fem film for fire films pris. Det er perfekt for dig, der bor i nærheden af Birkerød Bio, og som elsker at komme i biografen.