Skal du Ikast, og vil du gerne have en fed aften eller eftermiddag i byen, kan du med fordel vælge at booke et par billetter til Ikast Bio. Her finder du en stort udvalg af mange forskellige nye filmtitler, og du kan glæde dig til en oplevelse i særklasse, når du sætter dig godt tilbage i sædet og skal nyde den gode underholdning.

Hver eneste dag har biografen en række forskellige titler på plakaten, så uanset hvornår du kommer forbi, er der med stor sandsynlighed en film for dig på programmet, som du kan vælge at købe billet til.

Seniorbio

Ikast Bio har en lang række forskellige tiltag og arrangementer, som du kan vælge at deltage i. Et af de mange tiltag er Seniorbio, hvor efterlønsmodtagere, pensionister og seniorer har mulighed for at komme en tur i biografen i dagtimerne.

Det sker den første onsdag i hver måned, på nær juni, juli og august. Her har seniorer altså mulighed for at komme i biografen for 80 kroner, som blandt andet også inkluderer en kop kaffe. Det er et rigtig fint tiltag, som er populært blandt de ældre borgere i Ikast.

Babybio

Et andet tiltag, som også ses i mange andre af landets biografer, er babybio. Her har nybagte forældre mulighed for at komme en tur i biografen, uden at det bliver et problem med den lille. Der er både mulighed for at lade barnet ligge i barnevognen i foyeren og sove under filmen, eller at tage den lille med ind til selve filmen.

Hvis barnet vågner, vil personalet finde forældrene, og barnet kan derefter komme med ind og se resten af filmen. Der er også opsat puslebord på toilettet og adgang til mikroovn til opvarmning af flasker, hvis det er nødvendigt. Det finder sted hver onsdag det meste af året.

Tøsetirsdag og drengerøvsmandag

Vil du gerne en tur i biffen med tøserne, har du også mulighed for det i Ikast Bio. Tag dine veninder under armen og kom ind og se en rigtig chick flick i selskab med masser af andre piger. Tøsetirsdage finder sted en række tirsdage i løbet af året.

Pendanten til tøsetirsdag er drengerøvsmandag, hvor der er lagt i ovnen til en ordentlig omgang mandehørm. Her er der fart over feltet, og der vises film med masser af action, lækre damer og eksplosioner. Perfekt for gutterne, der gerne vil undgå at se endnu en chick flick med damen.

Bliv frivillig

Hvis du bor i Ikast, og hvis du har lyst til at være med til at gøre en forskel for biografen, kan du med fordel vælge at blive frivillig i Ikast Bio. Biografen er foreningsdrevet, så det vil sige, at langt det meste af personalet i biografen er frivillige.

Biografen kræver frivillige for at kunne overleve, så hvis du har lyst til at give en hjælpende hånd med, er du mere end velkommen til at kontakte biografen for at høre nærmere. Der er ingen krav til tidligere erfaring, og du vil blive oplært i biografen.