Er du på udkig efter en god oplevelse i København, kan det være en rigtig god idé at tage en tur i biografen. København byder på en lang række af flotte og rigtig gode biografer, og herunder kommer vi til at tage et nærmere kig på fire af de biografer, du kan tage ind i, når du er i København.
Dog er det vigtigt også at sige, at der er en lang række andre biografer end bare de fire her, som du også er mere end velkommen til at tjekke ud.
Palads
Den første biograf du kan overveje at tage i er Palads, eller som den egentlig hedder Nordisk Film Biograf Palads. Det er officielt Danmarks største biograf, som har plads til over 2.000 mennesker alt i alt. De mang sæder er fordelt ud over hele 17 sale, så der er rigeligt med plads i Palads.
Derudover er det også byens ældste biograf med over 100 år på bagen. Så det er uden tvivl en tur igennem historien, hvis du vælger at tage ind i Palads for at se en god film, og der er så rigeligt at vælge imellem.
Imperial
Hvis du gerne vil imponeres endnu mere, kan du jo overveje at tage en tur ind og se film i Imperial. Her finder du nemlig Skandinaviens største biografsal, hvor der er plads til lige omkring 1000 mennesker. Det er alligevel en del større en stort set alle andre biografsale i landet.
Derfor er det også noget helt specielt at tage ind og se film i Imperial. Det er dog ikke til alle forestillinger, at der er 1000 mennesker på pladserne, men salen bliver også tit brugt til store gallapremierer, hvor der naturligvis altid er fyldt helt op. Derudover blev salen også renoveret i 2013, hvor lærredet også blev skiftet ud til en ny 142 m2 udgave.
CinemaxX
Du kan naturligvis også bestille billetter til at komme en tur i CinemaxX. Denne biograf skiller sig lidt ud ved at være en del af en tre-biografs kæde, hvor der både er biografer i København, Aarhus og Odense.
Så hvis du kan lide oplevelsen i CinemaxX, kan du jo også vælge at tage en tur i Odense eller Aarhus biografen. Så er du i hvert fald sikker på at få samme gode oplevelse, som den du har fået dig i København. Der er altid mange gode film på plakaten, så book din billet allerede i dag.
Grand
I Indre By finder du også Grand Teatret, som er den sidste biograf i København, vi kommer til at vende her. Den har været at finde på adressen siden 1923, hvor den første gang slog dørene op.
Grand skiller sig lidt ud fra mange af de andre biografer i byen, da den har et mere smalt udvalg, som primært er bestående af europæiske film – herunder i perioder franske film. Så hvis du er til den slags film, kan du med fordel vælge at gå i Grand Teatret for at lade dig underholde.